Ny centerråd valgt på Toftegården.

loktoft
09-02-2018

  Skrevet af Sidsel Kirketerp

Et emne som har fyldt meget i 2017, på lokalcentrene i Aarhus - og som her først i 2018 er en realitet, er et nyt råd, som hedder Centerrådet.

Det er et råd som efterfølger det velkendte brugerråd. Nu er det første råd på Toftegården blevet valgt.

dummy250

Lokalcentre for alle

Rådene på lokalcentrene får en bredere base end de nuværende brugerråd, idet de ikke kun vælges af områdets seniorer, men af alle grupper der har interesse i lokalcentrets – dvs. også foreninger i lokalområdet og andre brugere.

Man har allerede fornemmet de nye vinde i efteråret hvor lokalcenteret har inviteret børn, forældre og ældre til Legestue og rytmik 0-3 år på plejehjemmet hver torsdag fra 9.30 til 12.

De ny råcenterråd skal stå for aktiviteter og i samarbejde med andre aktører i lokalområdet arbejde for, at lokalcentret bliver et åbent og aktivt medborgerhus med plads til fællesskaber for alle.

loktoft2

På årsmødet d. 25. januar, hvor ca. 55 mennesker deltog og viste deres engagement til huset, aktiviteterne og det nye råd, blev det første centerråd valgt og der er 3 medlemmer, som er, Jørn Laursen, Steffen Sørensen og Ellen Kronborg.

De takker for valget og siger at de ”vil arbejde for liv, gode tilbud og aktiviteter på Toftegården. Vi er taknemlig for den opbakning og det engagement der var på Årsmødet, tak for jeres konstruktive ideer og forslag.”

Det nye råd arbejder på at opretteholde alle de gode aktiviteter som det afgående råd har sat i gang, samt har et par gode nye ideer på bedding. De vil meget gerne høre fra jer hvis der er noget i er interesseret i eller gerne vil give en hånd med.

dummy250

Fakta:

Man kan følge med i husets aktiviteter på facebook: Herredsvang8210, Kalenderen på Herredsvang8210.dk og i lokalavisen.